Opdatering om de forbrændte

Skrevet 27.09.2012 13:24 under Arkiv

I får lige en opdatering, da vi netop har besøgt moderen og datteren, som blev så forfærdelig forbrændt.
 

I overmorgen fredag er det netop 4 uger siden denne tragiske ulykke skete.

 

Vi synes det går fremad, men tager åbenbart lang tid om at hele. Det vil blive en lang sygehus ophold, men det gør heller ikke noget, hvis bare de overlever. Vi fik en samtale med lægen, som siger at vi må væbne os med tålmodighed. De kan selv klare at drikke og spise, når nogen mader dem. De får heller ikke mere væske igennem drops.  De kan endnu ikke selv gå på toilet.

 

 

De har stadig brug for forbøn, så tak fordi I vil være med til at bede for dem.

 

Moderen har nu fået at vide, at deres lille dreng er hjemme i Himmelen. Hun blev ved og ved at spørge og sagde: ”I skal ikke snyde mig”.   Hun har taget det pænt, men det er svært som moder at give afkald på sit barn. I går sagde hun igen og igen, da jeg snakkede med hende: ”Det var en forfærdelig brand” så moderen er klar i hovedet og er fuldstændig klar over hvad der er sket.

 

Pigen har mistet al skinnet i hovedet, som I ser på billedet.


 

Moderens værste forbrændinger er fra navlen og ned, så hun er virkelig hårdt medtaget.


 

Jeg fik lov til at få en længere samtale med Loriku angående deres lille dreng som døde. Jeg brugte en avokado og fortalte at avokadoen er ligesom vores legeme. Begge dele forgår, men inden i avokadoen er der en kærne og den vil spire og gro og det samme er med vores sjæl inde i legemet, den tager Jesus hjem når vi udånder og så giver han det et nyt legeme. Og jeg fortalte, din lille dreng er nu hos Jesus, og der har han fået et nyt legeme. Drengen har det så godt, han er uden smerter og nu venter han på, at I en dag skal komme hjem til ham. Dette forstod Loriku.

 

Loriku er jo rigtig masai og det med Gud og Jesus vil han normalt ikke høre snak om, men han har forandret sig meget efter alt det der er sket. I går da vi kom ned på hospitalet havde Loriku lige været til bøn på sygehuset. Sygehuset har et bederum, hvor de der ønsker det kan samles til bøn. Tænk at Loriku besluttede at gå der, hvilket viser at Gud arbejder på hans hjerte.

 

Kære læsere, tusind tak for alt hvad I har været for os og denne familie. Tusind tak for forbønnen for denne hårdt prøvede familie.

 
Må Jesus rigt velsigne jer for jeres kærlighed og omsorg.
 
 
Kærlig hilsen fra
 
Tabitha og Torkild.

WP_Post Object
(
    [ID] => 5080
    [post_author] => 1
    [post_date] => 2021-09-19 13:30:18
    [post_date_gmt] => 2021-09-19 11:30:18
    [post_content] =>  I den uge, hvor Torkild var af sted på børnekampagne, skete der noget, som rystede os dybt. During the week when Torkild was away something happened that shook us deeply.  
 
Vores tyske venner og naboer, Rosy og Friedhelm, var blevet syge (I husker sikkert, at vi mange gange har skrevet om Friedhelm, som har bygget adskillige kirker sammen med Torkild i store dele af Tanzania). Rosy skrev til os for at høre, hvordan vi havde det, for de havde fået feber og følte sig meget dårlige. Deres tjenestepige havde fået konstateret covid-19 og var meget syg. Tilsyneladende havde hun smittet Rosy og Friedhelm.
 
Jeg foreslog straks, at de skulle søge læge, men Rosy sagde, at Friedhelm var så dårlig, at han ikke ville kunne sidde i en bil for at komme hen til lægen. Det lykkedes at få lægen til at komme hjem til dem. Friedhelm blev indlagt på et missionshospital ca. 150 km fra Arusha, hvor der også arbejder læger fra Vesten.
 
Dagen efter Torkilds hjemkomst ringede Rosy for at fortælle, at Friedhelms tilstand var forværret. Han skulle muligvis flyves til et hospital i Dar es Salaam eller Nairobi. Hun havde glemt deres pas, så Torkild besluttede at hente passene og køre til hospitalet sammen med vores chauffør, Hilary, for at se, hvordan han kunne hjælpe.
 
Lægen havde i mellemtiden snakket med Rosy og frarådet at flytte Friedhelm, da hans tilstand var yderst kritisk. Problemet på de fleste hospitaler i Tanzania er, at man ikke har respiratorer. Det var det, de manglede til Friedhelm.
 
Ved middagstid dagen efter, Torkild var kommet frem til hospitalet, sov Friedhelm stille og fredfyldt ind.
 
Sikke et chok for hans kone, som ikke havde nogen fra familien omkring sig. Hun begyndte straks at ringe til børnene for at fortælle, at deres far var gået bort.
 
Liget skulle flyttes fra hospitalet inden aften samme dag, da de ikke har noget kølehus til opbevaring. Hilary kørte liget i Friedhelms bil, og Torkild tog Rosy med i vo¬res bil. De kørte til et hospital i Arusha, hvor Friedhelm kom på køl. 
 
Derefter blev bilen desinficeret indvendig, og Hilary blev også sprøjtet over med denne væske. Han kom helt våd hjem til mig om aftenen og spurgte: ”Åh, mama, må jeg ikke få et hurtigt bad og låne noget tørt tøj?” 
 
Friedhelm havde tidligere givet udtryk for, at han gerne ville begraves i Tanzania. Han fik sådan en flot begra¬velse – en konge værdig. Han blev begravet ved vores FPCT-kirke i Ngaramtoni; det er den lokale kirke, vi samarbejder med.
 
Han efterlader sig kone og 4 børn. En af sønnerne kom for at deltage i begravelsen.
 

  

 
 
Our German friends and neighbors, Friedhelm and Rosy fell ill (you probably remember that we wrote about Friedhelm many times. He built several churches with the help of Torkild in large parts of Tanzania). Rosy wrote to us to hear how we were doing because they had gotten a temperature and felt bad. Their maid was very ill with covid-19. Seemingly, she had passed it on to Friedhelm and Rosy.
 
I immediately suggested that they saw a doctor, but Rosy said Friedhelm was so sick that he could not sit in a car to get to the doctor. Finally, the doctor instead came to their house. Friedhelm was admitted to a missionary hospital approx. 150 km from Arusha with doctors from the West. 
 
The day after Torkild’s return Rosy called and said that Friedhelm’s condition had worsened. Possibly he would be taken by plane to a hospital in Dar es Salaam or Nairobi. She had forgotten their passports so Torkild decided to take the passports to the hospital with our driver, Hilary to see if he could help.
 
In the meantime, the doctor had talked to Rosy and advised her not to move Friedhelm as his condition was extremely critical. The problem is that most Tanzanian hospitals do not have any respirators. And they needed one for Friedhelm.
 
At noon the following day after Torkild had arrived in the hospital, Friedhelm passed away, quietly and peacefully.
 
It was big a shock to his wife who had no relatives around her. She immediately began calling the children to inform them of their father’s passing. 
 

The body had to be moved from the hospital before evening on the same day, as they have no cooling rooms. Hilary drove the body in Friedhelm’s car and Torkild took Rosy in our car. They drove to a hospital in Arusha where Friedhelm was put in a cooler. 
 
Friedhelm had earlier expressed that he wanted to be buried in Tanzania. He received a truly royal funeral. He was buried at our FPCT church in Ngaramtoni, which is the local church that we work with.
 
He leaves behind his wife and four children. One of the sons came to be a part of the funeral.

 
  

    [post_title] => Et stort tab for os og TanzaniaA big loss for us and for Tanzania
    [post_excerpt] => 
    [post_status] => publish
    [comment_status] => closed
    [ping_status] => open
    [post_password] => 
    [post_name] => et-stort-tab-for-os-og-tanzania
    [to_ping] => 
    [pinged] => 
    [post_modified] => 2021-09-19 13:30:18
    [post_modified_gmt] => 2021-09-19 11:30:18
    [post_content_filtered] => 
    [post_parent] => 0
    [guid] => https://mission-tanzania.dk/?p=5080
    [menu_order] => 0
    [post_type] => post
    [post_mime_type] => 
    [comment_count] => 0
    [filter] => raw
)

Sidste nyt

I den uge, hvor Torkild var af sted på børnekampagne, skete der noget, som rystede os dybt.

Læs mere...

Kategorier

Arkiver