Fattig Enke

Skrevet 17.05.2015 15:25 under Arkiv

“Den som giver ud til en fattig enke, låner ud til Herren” Ords. 19:17
 
Hej igen kære elskede venner.
 

Jeg må tilstå, at jeg er så ked af, at jeg allerede igen sender et nødråb ud.
 
Denne gang drejer det sig om en stakkels enke, hvor manden døde for en del år siden på grund af hjertestop. Han efterlod sig kone og 5 børn. Kvinden og børnene har vi kendt igennem flere år.
Mama Oberline, har været ude for et tragisk uheld. Vi har haft sådan nogle kraftige regnskyl og der var oversvømmelse mange steder også hos hende.
Den første morgen efter de kraftige regnskyl, ville hun ud i køkkenet for at tænde op, for at lave te til børnene inden de skulle i skole. Hun tog noget brænde for at tænde op på ildstedet, der består af tre sten.
 
002  003  004
 
I samme øjeblik hun ville tage et stykke træ, opdagede hun til hendes store forskrækkelse, at der gemte sig en stor kobraslange i brændestakken og før hun nåede at løbe væk, så havde den bidt hende i benet, som straks svulmede helt op. Kobraslangen var formentlig kravlet op i brændestakken på grund af oversvømmelsen.
Hun råbte om hjælp og straks kom nabokonen, som bandt noget meget stramt om hendes ben, for at giften ikke skulle spredes yderligere rundt i kroppen. Nabokonen fik hurtigt arrangeret transport, så hun blev kørt på en motorcykel hen til den nærmeste minibus, som bragte hende videre til hospitalet. Da hun nåede frem havde giften allerede spredt sig i kroppen, så hun var ved at blive blind og på vej til at blive bevidstløs.
 
Heldigvis havde hospitalet noget serum mod slange bid, så hun fik nogle indsprøjtninger. Hun var indlagt i flere dage, da hendes situation var meget kritisk idet hun svævede mellem liv og død.
Slangen nåede de desværre ikke at få slået ihjel så de frygter, at den stadig kan komme tilbage og gemme sig i skuret.
 
006  007  001
 
Nu en måned senere er hun heldigvis kommet sig nogenlunde over slangebiddet og synet er så småt ved at komme tilbage. Hun føler stadig, at det ben hvor hun fik slangebiddet er følelsesløs, så desværre er hun endnu ikke i stand til at gå på arbejde. Moderen går ud som daglejer og hakker i marker, eller vasker tøj så hun har lidt penge til mad.
Problemet er nu, at børnene er så bange for at sove ude i dette udhus, som er bygget af forskallingsbrædder og meget utæt hvilket betyder, at det er nemt for slangerne at komme ind og gemme sig.
Vi har netop besøgt hende, for at se på familiens situation. Skuret er delt i to så det bliver brugt som køkken og et værelse hvor børnene sover.
 
Inden hendes mand døde, begyndte han at bygge et lille murstenshus med to værelser.
Det har stået sådan som billedet viser, siden han døde for flere år siden og vi er forbavset over at murene står så fine endnu.
Vi vil meget gerne hjælpe denne enke med 5 børn, som er i alderen fra 11 op til 20 år.
Vi kunne godt tænke os at hjælpe hende med at færdiggøre det lille hus, så børnene kan få et sted at sove uden at frygte for at blive bidt af slanger. For at lægge tag på, pudse væggene, lægge gulv og få sat vinduer og døre i vil det koste ca. 15.000 kr.
 
Jeg måtte bare dele denne oplevelse med nogen, da jeg føler at denne fattige enke og hendes børn har brug for et sted, hvor de kan sove trygt og godt uden at frygte for, at blive bidt af en slange.
Børnene sover for øjeblikket hos en nabokone indtil der findes en løsning.
Den ældste af drengene er kommet i mekaniker lære, som tager tre år. Når han er færdig håber vi sådan på, at han kan få arbejde og hjælpe med at tage sig af hans mor. To drenge går i Sec. skole og de sidste to går i folkeskolen.
 
Jeg er ked af hvis I føler at vi tigger for meget, for det ønsker vi ikke.
Vore hjertet banker virkelig for at hjælpe denne fattige familie med et engangsbeløb og ofte har vi oplevet, mange “Bække små gør den stor å” og det vil også være tilfældet her.
Hvis der er 15 som vil give 1.000 kr. eller 30 som vil give 500 kr. så er pengene i hus.

 
Pengene kan sendes til vores missionskasserer Willy Højgård.
Reg. Nr. 9712
Kontonr. 07 41 79 30 75
Det skal mærkes: MBU TZ ”Slangebid”
 
 
Kærlig hilsen fra Tabitha.

WP_Post Object
(
    [ID] => 5080
    [post_author] => 1
    [post_date] => 2021-09-19 13:30:18
    [post_date_gmt] => 2021-09-19 11:30:18
    [post_content] =>  I den uge, hvor Torkild var af sted på børnekampagne, skete der noget, som rystede os dybt. During the week when Torkild was away something happened that shook us deeply.  
 
Vores tyske venner og naboer, Rosy og Friedhelm, var blevet syge (I husker sikkert, at vi mange gange har skrevet om Friedhelm, som har bygget adskillige kirker sammen med Torkild i store dele af Tanzania). Rosy skrev til os for at høre, hvordan vi havde det, for de havde fået feber og følte sig meget dårlige. Deres tjenestepige havde fået konstateret covid-19 og var meget syg. Tilsyneladende havde hun smittet Rosy og Friedhelm.
 
Jeg foreslog straks, at de skulle søge læge, men Rosy sagde, at Friedhelm var så dårlig, at han ikke ville kunne sidde i en bil for at komme hen til lægen. Det lykkedes at få lægen til at komme hjem til dem. Friedhelm blev indlagt på et missionshospital ca. 150 km fra Arusha, hvor der også arbejder læger fra Vesten.
 
Dagen efter Torkilds hjemkomst ringede Rosy for at fortælle, at Friedhelms tilstand var forværret. Han skulle muligvis flyves til et hospital i Dar es Salaam eller Nairobi. Hun havde glemt deres pas, så Torkild besluttede at hente passene og køre til hospitalet sammen med vores chauffør, Hilary, for at se, hvordan han kunne hjælpe.
 
Lægen havde i mellemtiden snakket med Rosy og frarådet at flytte Friedhelm, da hans tilstand var yderst kritisk. Problemet på de fleste hospitaler i Tanzania er, at man ikke har respiratorer. Det var det, de manglede til Friedhelm.
 
Ved middagstid dagen efter, Torkild var kommet frem til hospitalet, sov Friedhelm stille og fredfyldt ind.
 
Sikke et chok for hans kone, som ikke havde nogen fra familien omkring sig. Hun begyndte straks at ringe til børnene for at fortælle, at deres far var gået bort.
 
Liget skulle flyttes fra hospitalet inden aften samme dag, da de ikke har noget kølehus til opbevaring. Hilary kørte liget i Friedhelms bil, og Torkild tog Rosy med i vo¬res bil. De kørte til et hospital i Arusha, hvor Friedhelm kom på køl. 
 
Derefter blev bilen desinficeret indvendig, og Hilary blev også sprøjtet over med denne væske. Han kom helt våd hjem til mig om aftenen og spurgte: ”Åh, mama, må jeg ikke få et hurtigt bad og låne noget tørt tøj?” 
 
Friedhelm havde tidligere givet udtryk for, at han gerne ville begraves i Tanzania. Han fik sådan en flot begra¬velse – en konge værdig. Han blev begravet ved vores FPCT-kirke i Ngaramtoni; det er den lokale kirke, vi samarbejder med.
 
Han efterlader sig kone og 4 børn. En af sønnerne kom for at deltage i begravelsen.
 

  

 
 
Our German friends and neighbors, Friedhelm and Rosy fell ill (you probably remember that we wrote about Friedhelm many times. He built several churches with the help of Torkild in large parts of Tanzania). Rosy wrote to us to hear how we were doing because they had gotten a temperature and felt bad. Their maid was very ill with covid-19. Seemingly, she had passed it on to Friedhelm and Rosy.
 
I immediately suggested that they saw a doctor, but Rosy said Friedhelm was so sick that he could not sit in a car to get to the doctor. Finally, the doctor instead came to their house. Friedhelm was admitted to a missionary hospital approx. 150 km from Arusha with doctors from the West. 
 
The day after Torkild’s return Rosy called and said that Friedhelm’s condition had worsened. Possibly he would be taken by plane to a hospital in Dar es Salaam or Nairobi. She had forgotten their passports so Torkild decided to take the passports to the hospital with our driver, Hilary to see if he could help.
 
In the meantime, the doctor had talked to Rosy and advised her not to move Friedhelm as his condition was extremely critical. The problem is that most Tanzanian hospitals do not have any respirators. And they needed one for Friedhelm.
 
At noon the following day after Torkild had arrived in the hospital, Friedhelm passed away, quietly and peacefully.
 
It was big a shock to his wife who had no relatives around her. She immediately began calling the children to inform them of their father’s passing. 
 

The body had to be moved from the hospital before evening on the same day, as they have no cooling rooms. Hilary drove the body in Friedhelm’s car and Torkild took Rosy in our car. They drove to a hospital in Arusha where Friedhelm was put in a cooler. 
 
Friedhelm had earlier expressed that he wanted to be buried in Tanzania. He received a truly royal funeral. He was buried at our FPCT church in Ngaramtoni, which is the local church that we work with.
 
He leaves behind his wife and four children. One of the sons came to be a part of the funeral.

 
  

    [post_title] => Et stort tab for os og TanzaniaA big loss for us and for Tanzania
    [post_excerpt] => 
    [post_status] => publish
    [comment_status] => closed
    [ping_status] => open
    [post_password] => 
    [post_name] => et-stort-tab-for-os-og-tanzania
    [to_ping] => 
    [pinged] => 
    [post_modified] => 2021-09-19 13:30:18
    [post_modified_gmt] => 2021-09-19 11:30:18
    [post_content_filtered] => 
    [post_parent] => 0
    [guid] => https://mission-tanzania.dk/?p=5080
    [menu_order] => 0
    [post_type] => post
    [post_mime_type] => 
    [comment_count] => 0
    [filter] => raw
)

Sidste nyt

I den uge, hvor Torkild var af sted på børnekampagne, skete der noget, som rystede os dybt.

Læs mere...

Kategorier

Arkiver