Fattig Enke

Skrevet 17.05.2015 15:25 under Arkiv

“Den som giver ud til en fattig enke, låner ud til Herren” Ords. 19:17
 
Hej igen kære elskede venner.
 

Jeg må tilstå, at jeg er så ked af, at jeg allerede igen sender et nødråb ud.
 
Denne gang drejer det sig om en stakkels enke, hvor manden døde for en del år siden på grund af hjertestop. Han efterlod sig kone og 5 børn. Kvinden og børnene har vi kendt igennem flere år.
Mama Oberline, har været ude for et tragisk uheld. Vi har haft sådan nogle kraftige regnskyl og der var oversvømmelse mange steder også hos hende.
Den første morgen efter de kraftige regnskyl, ville hun ud i køkkenet for at tænde op, for at lave te til børnene inden de skulle i skole. Hun tog noget brænde for at tænde op på ildstedet, der består af tre sten.
 
002  003  004
 
I samme øjeblik hun ville tage et stykke træ, opdagede hun til hendes store forskrækkelse, at der gemte sig en stor kobraslange i brændestakken og før hun nåede at løbe væk, så havde den bidt hende i benet, som straks svulmede helt op. Kobraslangen var formentlig kravlet op i brændestakken på grund af oversvømmelsen.
Hun råbte om hjælp og straks kom nabokonen, som bandt noget meget stramt om hendes ben, for at giften ikke skulle spredes yderligere rundt i kroppen. Nabokonen fik hurtigt arrangeret transport, så hun blev kørt på en motorcykel hen til den nærmeste minibus, som bragte hende videre til hospitalet. Da hun nåede frem havde giften allerede spredt sig i kroppen, så hun var ved at blive blind og på vej til at blive bevidstløs.
 
Heldigvis havde hospitalet noget serum mod slange bid, så hun fik nogle indsprøjtninger. Hun var indlagt i flere dage, da hendes situation var meget kritisk idet hun svævede mellem liv og død.
Slangen nåede de desværre ikke at få slået ihjel så de frygter, at den stadig kan komme tilbage og gemme sig i skuret.
 
006  007  001
 
Nu en måned senere er hun heldigvis kommet sig nogenlunde over slangebiddet og synet er så småt ved at komme tilbage. Hun føler stadig, at det ben hvor hun fik slangebiddet er følelsesløs, så desværre er hun endnu ikke i stand til at gå på arbejde. Moderen går ud som daglejer og hakker i marker, eller vasker tøj så hun har lidt penge til mad.
Problemet er nu, at børnene er så bange for at sove ude i dette udhus, som er bygget af forskallingsbrædder og meget utæt hvilket betyder, at det er nemt for slangerne at komme ind og gemme sig.
Vi har netop besøgt hende, for at se på familiens situation. Skuret er delt i to så det bliver brugt som køkken og et værelse hvor børnene sover.
 
Inden hendes mand døde, begyndte han at bygge et lille murstenshus med to værelser.
Det har stået sådan som billedet viser, siden han døde for flere år siden og vi er forbavset over at murene står så fine endnu.
Vi vil meget gerne hjælpe denne enke med 5 børn, som er i alderen fra 11 op til 20 år.
Vi kunne godt tænke os at hjælpe hende med at færdiggøre det lille hus, så børnene kan få et sted at sove uden at frygte for at blive bidt af slanger. For at lægge tag på, pudse væggene, lægge gulv og få sat vinduer og døre i vil det koste ca. 15.000 kr.
 
Jeg måtte bare dele denne oplevelse med nogen, da jeg føler at denne fattige enke og hendes børn har brug for et sted, hvor de kan sove trygt og godt uden at frygte for, at blive bidt af en slange.
Børnene sover for øjeblikket hos en nabokone indtil der findes en løsning.
Den ældste af drengene er kommet i mekaniker lære, som tager tre år. Når han er færdig håber vi sådan på, at han kan få arbejde og hjælpe med at tage sig af hans mor. To drenge går i Sec. skole og de sidste to går i folkeskolen.
 
Jeg er ked af hvis I føler at vi tigger for meget, for det ønsker vi ikke.
Vore hjertet banker virkelig for at hjælpe denne fattige familie med et engangsbeløb og ofte har vi oplevet, mange “Bække små gør den stor å” og det vil også være tilfældet her.
Hvis der er 15 som vil give 1.000 kr. eller 30 som vil give 500 kr. så er pengene i hus.

 
Pengene kan sendes til vores missionskasserer Willy Højgård.
Reg. Nr. 9712
Kontonr. 07 41 79 30 75
Det skal mærkes: MBU TZ ”Slangebid”
 
 
Kærlig hilsen fra Tabitha.

WP_Post Object
(
    [ID] => 5596
    [post_author] => 3
    [post_date] => 2024-12-17 16:23:25
    [post_date_gmt] => 2024-12-17 15:23:25
    [post_content] =>  Kære venner, 
 
Vi vil gerne ønske jer en rigtig glædelig jul, samt et velsignet og lykkebringende nytår. Dear Friends
 
We want to wish you all a merry Christmas and a blessed new year. 
 

Jul 2024


 

Christmas 2024

    [post_title] => Julen 2024Christmas 2024
    [post_excerpt] => 
    [post_status] => publish
    [comment_status] => closed
    [ping_status] => open
    [post_password] => 
    [post_name] => julen-2024
    [to_ping] => 
    [pinged] => 
    [post_modified] => 2024-12-17 16:23:25
    [post_modified_gmt] => 2024-12-17 15:23:25
    [post_content_filtered] => 
    [post_parent] => 0
    [guid] => https://mission-tanzania.dk/?p=5596
    [menu_order] => 0
    [post_type] => post
    [post_mime_type] => 
    [comment_count] => 0
    [filter] => raw
)

Sidste nyt

Kære venner,
 
Vi vil gerne ønske jer en rigtig glædelig jul, samt et velsignet og lykkebringende nytår.

Læs mere...

Kategorier

Arkiver