Puddes nye hus

Skrevet 01.05.2012 13:22 under Arkiv

Vi gik ud i tro…….

 

Vi mødte Pudde og børnene første gang for et år siden. Da boede de i en simpel jordhytte med jordgulv og huller i bliktaget. De sov 6 personer i en trekvart seng, så de var stuvet sammen som sild i en tønde.

 
 
 

På et tidspunkt fik vi lejet to værelser til dem. De var bygget af mursten og havde cementgulv.
Pudde har nu på mirakuløs vis fundet en dejlig, stor grund (600 m2), hvor der allerede var påbegyndt opførelsen af et hus på ca. 70 m2.
Huset er bygget i u-form og består af 3 dobbeltværelser, et køkken, et bad og 2 toiletrum. Der var tag på bygningen, vinduer (uden glas) og døre. Det eneste, der manglede, var at få pudset væggene og lagt gulve, så kunne de flytte ind.

 

 
 
Alt dette, altså både grund og bygninger, har vi fået for 65.000 kr. I Arusha er byggegrundene desværre blevet meget dyre, og prisen på grunde af denne størrelse ville normalt ligge på 40.000 kr. Området er naturskønt og ligger ikke langt fra offentlig vej med busforbindelse til byen.
Vi tog et trosskridt. Vi fik ikke lang betænkningstid, så vi måtte tage en hurtig beslutning. Vi kunne desværre ikke selv tage ud for at få et indtryk af forholdene, for hvis sælgeren opdagede, at der var europæere involveret, ville prisen omgående stige betydeligt. Derfor valgte vi at sende en af vores medarbejdere, som er ansvarlig for alt vores byggeri, af sted for at vurdere sagen.

 

 
 
Der var samtidig andre købere til huset, som bød højere, men da sælgeren hørte om Pudde og hendes børn, var han villig til at sælge til hende. Pudde havde fortalt sælgeren om den nød, som hun har for at hjælpe forældreløse børn og han blev meget berørt af dette.
For os har det været en meget stor oplevelse at se, hvordan Herren velsigner. Vi købte grunden med det halvfærdige hus i tro, da der som sagt skulle handles hurtigt. Til Guds store nåde er næsten alle pengene kommet ind.
Vi bad om 65.000 kr. til køb af grunden med tilhørende hus, der manglede at blive færdigbygget. Og nu skal I høre, hvad vi har fået ind: 110.740 kr. Er Gud ikke bare trofast og god imod sine børn?
Vi har nu gjort huset færdigt. Det vil sige, at murene er blevet pudset ud- og indvendigt, der er kommet glas i vinduerne, sat lofter op og malet indvendigt.
Vi har også købt en mindre grund, som lå bagved huset. Den ville Pudde så gerne have, så hun kunne dyrke grøntsager og majs. Så bliver de selvforsynende med grøntsager, hvilket vi synes er en rigtig god ide.

 

 
 
Så med den ekstra grund har vi brugt alt i alt 123.000 kr.
Vi synes selv, at vi har fået meget for pengene og vi sender takken opad til vor himmelske fader.
Samtidig vil vi også gerne sige jer tusind tak, fordi I endnu engang ville stå sammen med os i arbejdet med at hjælpe de faderløse.
Pudde og børnene er allerede flyttet ind og børnene glæder sig helt vildt til at skulle bo et nyt sted, hvor der også er plads til at lege udenfor. Pigerne og drengene får nu også hver deres værelse. Det er nødvendigt, da de bliver store og så er det ikke længere passende, at piger og drenge sover sammen.
 
Hjemmet er blevet forøget med endnu 2 børn, som Pudde bare ikke kunne sige nej til.
 
For børnene og Pudde er dette huskøb et stort bønnesvar, da de i en længere periode har bedt Jesus om at hjælpe dem til at få noget at bo i, så de ikke skulle stuves sammen og samtidig bruge alle deres penge på en dyr husleje.
 
Nu har de fået bønnesvar, takket være jer, som ville stå sammen med os. Husk, I er en del af alt dette. Fra dybet af vore hjerter siger vi tusind tak for denne store hjælp.
Må Herren rigt velsigne og lønne jer tilbage.
 
Der mangler kun 12.000 kr. for at regnestykket går op; det er jo bare helt fantastisk.

 

WP_Post Object
(
    [ID] => 5596
    [post_author] => 3
    [post_date] => 2024-12-17 16:23:25
    [post_date_gmt] => 2024-12-17 15:23:25
    [post_content] =>  Kære venner, 
 
Vi vil gerne ønske jer en rigtig glædelig jul, samt et velsignet og lykkebringende nytår. Dear Friends
 
We want to wish you all a merry Christmas and a blessed new year. 
 

Jul 2024


 

Christmas 2024

    [post_title] => Julen 2024Christmas 2024
    [post_excerpt] => 
    [post_status] => publish
    [comment_status] => closed
    [ping_status] => open
    [post_password] => 
    [post_name] => julen-2024
    [to_ping] => 
    [pinged] => 
    [post_modified] => 2024-12-17 16:23:25
    [post_modified_gmt] => 2024-12-17 15:23:25
    [post_content_filtered] => 
    [post_parent] => 0
    [guid] => https://mission-tanzania.dk/?p=5596
    [menu_order] => 0
    [post_type] => post
    [post_mime_type] => 
    [comment_count] => 0
    [filter] => raw
)

Sidste nyt

Kære venner,
 
Vi vil gerne ønske jer en rigtig glædelig jul, samt et velsignet og lykkebringende nytår.

Læs mere...

Kategorier

Arkiver