Mormor Joyce

Skrevet 23.09.2013 17:26 under Arkiv

Forleden kom en kvinde – Joyce – til vores dør. Hun fortalte, at hun for 10 år mistede sin mand og siden havde levet som enke. Savnet efter hendes mand var stort. Pludselig var hun alene om at tjene til føden. Derfor kom hun i gang med at sælge grøntsager for at tjene til livets ophold.

 
100_9424 100_9434 100_9436
 

Med tårer i øjnene fortalte hun, at hendes datter døde af aids for et år siden. Hendes datter efterlod 3 små børn på henholdsvis 7, 5 og 1½ år. Datteren var desværre ikke en kristen. Hun levede sit liv på en måde, der voldte moderen stor bedrøvelse. Børnene har alle forskellige fædre. Det fortæller lidt om det liv, hun havde levet. Børnene er blevet tjekket på hospitalet for aids og til alt held er de alle sunde og raske og er ikke blevet smittet.
 
Denne mormor er kun 52 år, men hun er kørt fuldstændig fast økonomisk og kæmper hårdt for at forsørge sine 3 små børnebørn. Som hun sagde: ”Jeg havde arbejde, men nu kan jeg ikke gå på arbejde mere, da jeg må blive hjemme for at passe børnene. Og intet arbejde betyder ingen mad på bordet.”
På grund af svigtende økonomi havde hun ikke andet valg end at flytte ind i slumkvarteret, hvor huslejen er meget billigere. Men miljøet er meget belastende for hende og ikke mindst for børnene.

100_9429 100_9428 100_9441
 

Vi tog med hende hjem til slumkvarteret, for at se om hun talte sandt. Vi blev chokeret over at se hendes boligforhold. Hun havde kun et meget lille værelse med en dobbeltseng, hvor de alle 4 sover. Alt, hvad hun ejer, er sengen og et skab til kopper, tallerkener og lidt køkkenting. Tøjet var i poser og kasser eller hang på en snor. Der var ingen stole, så vi sad på sengen og hun selv sad på en spand.
 
Hun havde kun et ønske; nemlig om vi kunne hjælpe hendes børnebørn, især de to ældste, så de kunne komme i skole og få en god skolegang.
Vi har tænkt meget over denne lille families situation og vi vil gerne sende dem ud til Rosabella og John på ”Kærlighedshjemmet”, hvorved de så også får mulighed for at gå i vores nye skole. Vi er overbevist om, at børnene vil komme til at stortrives der og få det rigtig godt. Så har mormor mulighed for at sælge grøntsager igen og få en indtægt. Børnene kan så komme hjem på ferie og på den måde bevare kontakten med deres mormor.
 
Hvis der er nogle, som kunne tænke sig at hjælpe denne stakkels mormor, så vil vi bede dig/jer om at kontakte os. Det ville være en kæmpe hjælp for hende. Hvis du ønsker at hjælpe, så børnene kan komme i skole hurtigst muligt, vil vi være meget taknemmelige.

 
 
Kærlig hilsen fra
Tabitha og Torkild

WP_Post Object
(
    [ID] => 5284
    [post_author] => 3
    [post_date] => 2023-03-21 13:06:01
    [post_date_gmt] => 2023-03-21 12:06:01
    [post_content] => Vi har været ude at besøge en ung mand, Johnson, og hans onkel ved foden af bjerget Kilimanjaro. We have visited a young man, Johnson, and his uncle at the foot of Mount Kilimanjaro. 
 
Det sidste stykke vej kørte vi på en smal, rød jordvej, som snoede sig imellem bananplanterne. For enden af vejen, der var meget stejl, lå huset, hvor de boede. Hus er måske nok så meget sagt, for Johnson og hans onkel deler et værelse på 7-8 m2. Værelset ligger for enden af et hønsehus og bygningen går ud i et. Der er ikke noget loft i værelset ind til hønsehuset. Lugten var virkelig stram, og så tænker man, ”hvordan kan de stakkels mennesker sove i den stank?”
 
Johnson har ingen forældre. Hans mor mistede han for mange år siden, da han var helt lille, og hans far døde i november sidste år. Johnson er enebarn og hans onkel er det eneste familie, han har tilbage.
 
Foruden alle disse udfordringer, så har Johnson også et handicap, da han som lille kom ud for en ulykke i hjemmet. Tjenestepigen i huset havde sat en gryde over ildstedet og var gået udenfor. Johnson havde netop lært at kravle. Han fik sig bevæget hen til ildstedet, hvor han greb fat om grydens håndtag med begge hænder. På hans venstre hånd smeltede den voldsomme varme de små fingre væk, og hans højre hånd er også meget beskadiget.
 
Selvom han har mistet fingrene, er han dygtig til at skrive, og har en flot håndskrift. Han har beholdt hele tommeltotten og det meste af pegefingeren på højre hånd, dermed kan han holde om en blyant.
 
Johnson virker som en god dreng, der er rigtig dygtig i skolen. Men efter hans far er død, er der ingen, der hjælper ham med skolepenge. Uden skolepenge kan han ikke fortsætte i skolen. Onklen har knap nok til dagen og vejen. Det konstaterede vi ved selvsyn, da vi besøgte dem.
 
Vi har nu haft Johnson og hans onkel på besøg hos os for at høre om Johnsons ønsker for fremtiden. Vi har i tro sendt ham videre i Secondary skole. Han bliver 18 år i juli, og mangler to års skolegang for at få en studentereksamen. Hvis du læser dette, og føler for at hjælpe ham til en uddannelse, så er der brug for 6.000 kr. om året til dette formål.
 
  

 


 
The last part of the distance was a small, red dirt road that twisted among the banana plantations. At the end of the very steep road was the house where they lived. House may be an exaggeration because Johnson and his uncle share a room of 7-8 m2. The room is at the end of a hen house and there is just one building. There is no ceiling in the room next to the hen house. The smell was tough and we thought, “How can they sleep in that stench?” 
 
Johnson has no parents. When he was little his mother died and his father died in November of last year. Johnson is an only child and his uncle is the only relative left. 
 
Besides these challenges, Johnson has a handicap. There was an accident in his home when he was little. The housemaid had put a pot on the fireplace and left it to go outside. Johnson just learned to crawl. He moved himself to the fireplace and crabbed the handle of the pot with both hands. On his left hand his little fingers melted away at the extreme heat and his right hand is very damaged as well. 
 
Although he lost his fingers Johnson is a competent writer and has a beautiful handwriting. He retained his thumb and most of the index finger on his right hand so he can hold a pencil. 
 
Johnson seems to be a nice boy and is a very good student. But after his father died there is no one to pay his tuition. Without school fees he cannot continue classes as the uncle can barely make ends meet. That was very evident when we visited their home. 
 
We have met with Johnson and his uncle again to hear about Johnson’s wishes for the future. In faith we have sent him on to Secondary school. He will be 18 years in July and has two more years before he graduates. If anyone reading this would like to help support his education there is a need for DKK 6,000 per year for this.
 
  
    [post_title] => En handicappets fremtidThe future of a handicapped
    [post_excerpt] => 
    [post_status] => publish
    [comment_status] => closed
    [ping_status] => open
    [post_password] => 
    [post_name] => en-handicappets-fremtid
    [to_ping] => 
    [pinged] => 
    [post_modified] => 2023-03-21 13:06:01
    [post_modified_gmt] => 2023-03-21 12:06:01
    [post_content_filtered] => 
    [post_parent] => 0
    [guid] => https://mission-tanzania.dk/?p=5284
    [menu_order] => 0
    [post_type] => post
    [post_mime_type] => 
    [comment_count] => 0
    [filter] => raw
)

Sidste nyt

Vi har været ude at besøge en ung mand, Johnson, og hans onkel ved foden af bjerget Kilimanjaro.

Læs mere...

Kategorier

Arkiver