Hvert barn har stort potentiale

Skrevet 06.03.2021 13:24 under Arkiv

I begyndelsen af det nye år fik vi overraskende besøg af Kelvin.
 
Han er et af de fattige børn, som vi har hjulpet, siden han startede i børnehaveklasse. Nu var han færdig med Form 4 (11. klasse).
 
Han udstrålede stor glæde og fortalte, at han var blevet nr. 3 ud af de 212 elever på sit klassetrin. I fysik indtog han førstepladsen. Så drengen er meget dygtig, og vi er så stolte af ham. Hans drøm er at blive læge. Først skal han læse yderligere 2 år for at få en studentereksamen, hvorefter han kan starte på et lægestudie.
 
Kelvin er rigtig god til at give udtryk for sin taknemmelighed. Han takkede, fordi vi hjælper børn fra fattige familier til at få en god skolegang. Han kommer selv fra et hjem, hvor de var meget fattige. Jeg, Tabitha, husker tydeligt den dag, jeg mødtes med hans mor for første gang. Hun kom her en lørdag formiddag sammen med en ung pige, som hjalp moderen med de små tvillinger, som endnu ikke kunne gå. Kelvin var på det tidspunkt 3-4 år. Faderen forlod dem, da hun fødte tvillingerne, og han vendte aldrig tilbage for at se børnene.
 

 
Jeg husker, hvordan tvillingerne græd og græd, medens vi snakkede. De var simpelthen så sultne. Jeg var lykkelig, fordi jeg har en have fyldt med bananer, så børnene spiste sig mætte i bananer, der blev ro og de små faldt hurtigt i søvn. Kelvins mor havde brug for hjælp til mad og husleje. Ligeledes spurgte hun forsigtigt, om jeg havde mulighed for at sende Kelvin i børnehaveklasse. Vi tog familien til os uden nogen form for betænkningstid.
 
Denne familie har virkelig oplevet Guds velsignelse, og det ville drengen gerne fortælle os om.
 
Moderen var nogle år senere så heldig at få arbejde i huset hos vores tyske venner Rosy og Fried-helm, og arbejder der stadig. Vores tyske venner har velsignet denne mor med et dejligt lille hus, så nu skal hun ikke mere tænke på at betale husleje.
 
Kelvin har altid haft omsorg for sin mor, og under vores samtale siger han: ”Hvis jeg bliver læge og får et arbejde, så kan jeg tage mig af min mor, når hun bliver ældre.” Det var så rørende at lytte til.
 
 
Hilsen fra Tabitha.

WP_Post Object
(
    [ID] => 5596
    [post_author] => 3
    [post_date] => 2024-12-17 16:23:25
    [post_date_gmt] => 2024-12-17 15:23:25
    [post_content] =>  Kære venner, 
 
Vi vil gerne ønske jer en rigtig glædelig jul, samt et velsignet og lykkebringende nytår. Dear Friends
 
We want to wish you all a merry Christmas and a blessed new year. 
 

Jul 2024


 

Christmas 2024

    [post_title] => Julen 2024Christmas 2024
    [post_excerpt] => 
    [post_status] => publish
    [comment_status] => closed
    [ping_status] => open
    [post_password] => 
    [post_name] => julen-2024
    [to_ping] => 
    [pinged] => 
    [post_modified] => 2024-12-17 16:23:25
    [post_modified_gmt] => 2024-12-17 15:23:25
    [post_content_filtered] => 
    [post_parent] => 0
    [guid] => https://mission-tanzania.dk/?p=5596
    [menu_order] => 0
    [post_type] => post
    [post_mime_type] => 
    [comment_count] => 0
    [filter] => raw
)

Sidste nyt

Kære venner,
 
Vi vil gerne ønske jer en rigtig glædelig jul, samt et velsignet og lykkebringende nytår.

Læs mere...

Kategorier

Arkiver