Siden September 2011 har vi givet ca. 20kg majs, 2 gange månedligt til 350 familier. Deriblandt var der 38 gamle koner og 5 gamle mænd der ikke kunne tage vare på sig selv eller havde familie til at hjælpe dem, 27 gravide kvinder, 2 døve, 8 syge, 249 kvinder der havde børn i alderen 0-5 år, (blev til 459 børn).
Da vi begyndte at dele mad og vand ud til disse familier var det så tørt at man kunne smage det! Der kom mange støv pumper og når vi kom hjem fra uddeling var vi dækket i støv. Vi kunne i det mindste tage hjem og få et bad og rent tøj på, men for disse familier levede de i denne situation hver dag, 24 timer i døgnet.
I slutningen af November begyndte det at regne, så alle fik travlt med at komme i marken og så majs og bønner. Men desværre var det kun et par ugers regn og de små planter kunne ikke klare den brændende sol og tørrede hurtigt ud igen. I januar hvor det normalt er regntid, plantede de så igen da det igen gav en smule regn, men atter engang stoppede regnen og planterne døde. Men den dejlige nyhed er, at det meste af April måned har det regnet jævnt derude, folk har for 3. gang plantet og hvis regnen fortsætter til slutten af juni så får de en rigtig flot høst. Gud kender det altsammen, og vi har lagt det over i hans hænder.
I sidste uge sagde Alex, en af vores Maasai medarbejdere, mama hvis der ikke kommer regn indenfor den næste uge så dør afgrøderne igen, så han var noget ked af det. Jeg sagde, ja men så beder vi for regn, for Gud elsker folket i Mswakini. Og tænk så begyndte det at regne og de fik regn 3 dage i træk! Alex fortalte så efter regnen hvor utroligt det er for byen før dem og den anden halvdel af Mswakini området har slet ikke fået regn som de har fået, han kunne slet ikke forstå det, men de var så glade for de tror på en god høst i år! Men det overraskede mig slet ikke for Gud kan sende regn hvor og hvornår han ønsker det og med alt det forbøn de har fået, så har han lyttet, og det er meget tydligt for alle at se! Gud hører bøn aldrig glem det, selv om det nogle gange kan virke som lang tid før han svarer, så har han ikke glemt dig!
D. 30 April var sidste dag for uddeling og det var en spændende dag!! Det regnede men folk stod villigt i kø for at få deres mad. Det var så rørende at se. Folk var kommet langvejs fra for at bede om mad også (slet ikke fra vores område) og vi blev enige om at dele det der var spildt på gulvet når vi var færdige, mellem dem, så der gik ikke et eneste korn til spilde.
Efter uddelingen blev folk hængende det undrede mig men tænkte det måske var pga regnen, men nej, de havde arrangeret høvdingen skulle holde en tale for at sige TAK (den tak sender jeg til jer, jeg modtog den, men det var på vegne af jeres gavmildhed det var muligt) og kvinderne havde syet en dragt til mig med halskæde og øreringe, jeg blev noget så flot lignede en hel Maasai brud, og de grinede, jublede og trillede med tungerne af glæde det var en meget rørende oplevelse. Til slut kom 3 af de ældste mænd op og bad for Mswakini og reng og en god høst, og takkede Gud for jer alle der har støttet dem, det var så rørende at høre deres bønner, de var så oprigtige. De bad mig sige når jeg kom til Danmark at I ikke må glemme folkene i Mswakini i jeres bønner.
Må Gud rigt velsigne hver enkelt for det i har gjort for en af Guds mindste små!
Skrevet af Mirjam Bjerre
The father disappeared and they have had no contact with him for several years. Ruth is a bright girl in school. Her school decided to sponsor her schooling because they are really poor. For various reasons the school recently shut down and Ruth had to find another school.
The mother cannot afford to send Ruth to another school. Ruth’s grandfather is a Maasai and he wants to have her back in Maasai land. He does not want a girl to get eductaed, but instead follow the Maasai traditions for girls: to be married. Maasais think that only boys should get educated.
Ruth’s mother told me that Ruth’s grandfather had received an offer from an elderly, wealthy Maasai who wanted to pay a very large dowry in the form of many cows in order to marry Ruth. Ruth had been desperate because she wanted to stay in school, get her education and choose her husband when the time was ripe. For this reason the mother and Ruth came to our office asking for help.
We trusted God and sent Ruth to a good, Christian school where she is thriving.
We received a sponsor who will support her until Form 4 is completed. But Ruth wishes to continue for another two years and graduate from High School. If any of you would like to support Ruth for a few more years please write us or send a gift to our missions account. Please earmark it “Ruth”.
