Vi blev ringet op i går ved 17 tiden, at Pudde gerne ville se os. Vi tog straks ned på hospitalet for at besøge Pudde.
Hun var ved godt mod og ville så gerne fortælle os alt. Det var tydeligt at mærke at hun havde fået mofin for at holde smerterne nede efter operationen.
Pudde har nu fået lavet en udskrabning.
Hun fortalte at om aftenen førend hun blev indlagt om natten begyndte hun at bløde, det var som at lukke op for en vandhane og så var der store klumper i, hun kaldte det kødklumper. Hun ringede til sin læge som sagde, at hun straks skulle indlægges.
Stakkels pige, det er meget hun skal igennem, men hun har selv tro til at Jesus vil gøre hende helt rask og frisk igen.
Hun tror selv, at hun kan komme på arbejde om 2 uger, men da sagde jeg: ”Pudde du kommer ikke på arbejde og nu må du hvile indtil du er rask og kommer til kræfter.
Tak fordi du forsat vil bede for Pudde og de 7 forældreløse børn hun har.