I oktober havde vi et fantastisk dejligt besøg af en gruppe på 13 danskere, hvor bl.a. Tabithas storebror og svigerinde var med. Det var en god anledning til at vise dem alle vores arbejdsgrene. Vi havde forberedt et alsidigt program, så gæsterne kunne få så meget som muligt at se.
Hele gruppen skulle have været af sted for at opleve en børnekampagne i bushen sammen med Torkild og teamet, men vejret var ikke med dem. Netop i dette område regnede og regnede det hver eneste dag, så desværre måtte børnekampagnen aflyses. Vi tror alligevel ikke det var tilfældigt, at planen blev ændret. Nu fik vi nemlig tid til at besøge et center, som tager sig af forældreløse børn, for så vidt muligt at få dem placeret i forskellige hjem hos plejeforældre. Hver lørdag samles alle børnene på centeret for at have fællesskab med hinanden og få noget god mad. Vi havde tidligere været ude i dette område med nødhjælp, hvor vi bl.a. uddelte nogle sække majs til dette hjem.
Vi blev budt velkommen af præsten og hans kone, som er lederparret der. Hos præstefamilien mødte vi en ca. 14 år gammel pige, der var løbet hjemmefra, da hun skulle omskæres og tvangsgiftes med en mand, hun overhovedet ikke elskede. Hun var skrækslagen ved tanken om begge dele. Hun havde set mange af sine veninder blive omskåret og set, hvor meget de led efter indgrebet. Efter planen skulle hun straks efter omskærelsen giftes med en mand, hun ikke følte noget for. Pigen sagde: ”NEJ TAK” og besluttede sig for at stikke af. Hun gemte sig hos præstefamilien, da hun vidste, at de tog sig af børn som hende. Præstekonen fortalte, at hun fik lov til at se pigen uden tøj på og kunne se, hvor forslået hun var over hele kroppen. Hendes familie havde straffet hende, fordi hun nægtede at lade sig omskære og efterfølgende at blive gift.
Alle vores gæster var tydeligt berørte af pigens situation og spurgte, om der dog ikke kunne gøres noget for at hjælpe den stakkels pige. Inden der var gået en uge, havde vi fundet et hjem til hende i Arusha, hvor hun nu også går i skole. Pigen har aldrig gået i skole, så hun kan hverken skrive eller læse. Ligeledes lykkedes det at finde en voksenskole, så nu går hun i 1. klasse og stortrives med det. Hun virker til at være meget intelligent.
Forleden kom pigen, der hedder Neema, og hendes plejemor på besøg hos os. Neema strålede af glæde i sin nye skoleuniform og med skoletasken på ryggen. Man kunne tydeligt se, at hun nu havde fået et anderledes glimt i øjnene. Hun strålede af værdighed over at have påbegyndt sin skolegang.
Det var tydeligt at se, at hun trivedes i sine nye omgivelser. Det kunne ske, fordi nogle i gruppen fra Danmark besluttede sig for at hjælpe hende med skolegang, kost og logi. Hendes familie har nu accepteret, at hun bor og går i skole i Arusha.
