Onsdag den 21. november var vi til begravelse ved Lorikus kone.
Dette blev en meget tung dag for mange og især for Loriku og hans børn.
Vi kørte kisten med mama Sofia fra sygehuset her i Arusha og hjem til deres hjem i Mswakini, hvor hun først kom ind i hjemmet for at være en sidste gang. Der blev sunget et par sange og bedt. Der efter gik vi ud for at holde selve sermonien under en presenning.
Da vi gik over mod graven, brød Loriku helt sammen og satte sig ned på jorden og så græd han. Ja det er svært for ham, først at miste deres lille søn og så bagefter hans elskede kone.
Vi havde jo alle håbet til det sidste, at mama Sofia ville overleve, men sådan skulle det ikke være og Gud vidste, hvad der ville være det bedste for hende. Det viste sig at branden havde forårsaget skade helt ind i rygsøjlen, så hun var meget mere medtaget end vi var klar over. Hvor har den stakkels kone dog lidt meget, men nu har hun fred og hviler hos Jesus.
Vi ønsker forsat at hjælpe og støtte Loriku og hans børn så godt vi kan. Vi elsker dem alle så meget.
Jeg personligt holdt så meget af Lorikus kone, hun var sådan en kær kone på alle måder. Hendes hjerte var fyldt af kærlighed og det strålede ud af hende.
Loriku elskede hende højt og har altid været en fantastisk ægtemand. Børnene elskede deres mor, hun var en fantastisk og elsket mor.
Mama Sofia blev kun 34 år. Ære være Mama Sofias minde.
Ang. de tre børn, så bliver drengen på 14 år hjemme og passer kvæget. Han spiser hos farfar og farmor, de bor lige ved siden af. Sofia på 10 år går i skole i Arusha og bor hos en masai familie og har gjort det i 5 år. Den lille pige som også var forbrændt og som er udskrevet fra hospitalet, bor nu hos hendes morbror og tante, som vil tage sig rigtig godt af hende. Loriku vil gerne forsætte arbejdet hos os, men har bedt om en måneds orlov. Loriku, vil altid have nær kontakt til sine børn og han vil ofte rejse hjem til sønnen og hjælpe ham.
