Pludselig sker der en masse på ”Kærlighedshjemmet” i forhold til overbygningen.
Vi har nu fået tag på. Murerne er ved at pudse væggene ind- og udvendigt. I denne uge vil de sætte vinduerne i. Tømrerne vil gå i gang med at sætte lofter op. Toiletterne skal sættes ind og gøres færdige. Til sidst skal der males.
Der skal også laves et flot rækværk så børnene ikke falder ned.
Børnene glæder sig helt vildt til det bliver færdigt, så de kan flytte ind. Spisesalen er færdig og alle nyder den rigtig meget.
Tusind tak for al jeres hjælp til os og arbejdet, det rører os meget, at der er nogle som vil stå sammen med os, så vi kan glæde disse børn med et skønt hjem.