Mama Niculas som vi har skrev om før, har gennem en periode, haft meget kraftige astmaanfald. Hun blev bl.a. hasteindlagt en nat, da hun pludselig ikke kunne trække vejret.
Hun har været hos en specialist, som har givet hende noget medicin og en liste over ting, som hun skal prøve at undgå. Vi har læst den igennem for at se, om vi evt. kunne gøre noget for at hjælpe.
Da de ikke har strøm i huset, bruger de petroleumslamper. Det forværrer hendes astma, så derfor har vi købt et mindre solcelleanlæg med 4 lamper, der kan lyse værelserne op og det fungerer aldeles fint.
Det var ligeledes et problem, når der skulle laves mad, da det foregår over bål. Det kunne hun heller ikke tåle. Derfor købte vi to gasblus og en gasflaske. Dermed behøver hun ikke længere at inhalere al den røg. Med disse hjælpemidler i det daglige går det allerede meget bedre for hende. Vi vil så gerne sige tusind tak til jer, som har givet os penge til hjælp til denne mor.
Vi ønsker at se denne familie oprejst igen også manden, som ikke kan gå pga. sygdom i fødderne. For Jesus er ingenting umuligt, det må vi huske.