Rykket ud af vante rammer

Kære elskede venner
Nu er det påske, hvor vi plejer at sende et nyhedsbrev
ud, men vi blevet rykket ud af de vante rammer.

Tabitha fortæller:
Vi havde planlagt at komme til Danmark her i april på møderejse, men måtte ændre vores planer og aflyse denne tur rundt i landet. Jeg havde gået med nogle voldsomme smerter i den ene hofte, og foretrak at komme i behandling i det danske sundhedssystem. Lægen i Tanzania mente, det var noget slidgigt, så jeg forestillede mig, at jeg skulle have en ny hofte for at få det godt igen. Smerterne var dog så voldsomme, at jeg fik et morfinpræparat for at lindre dem. Desværre kunne jeg ikke tåle medicinen, så jeg blev voldsomt syg med opkastning. Det var derfor en meget syg og afkræftet Tabitha, der landede i Danmark den 26. februar. Det var den længste flyvetur, jeg nogensinde har haft til Danmark. Jeg kunne ikke finde ro nogen steder, men måtte bare bide smerterne i mig.

Marts måned gik med at komme til undersøgelser på ortopædkirurgisk med henblik på at få en hofteprotese. I den forbindelse fik jeg til sidst en MR-scanning, og i sidste uge kom resultatet: Årsagen til smerterne er ikke slidgigt, men kræft.

Billederne viste, at kræften har spredt sig til maveregionen, lungerne, ryggen og videre ud i knoglerne. Jeg troede, jeg skulle have en ny hofte, så det var virkelig et stort chok at få den besked.

Lægerne kan konstatere, at kræften har udviklet sig over lang tid. De er stadig i gang med udredningen. Først efter yderligere en CT-scanning efter påske kan de præcist sige, hvilken type kræft det er, og hvilke behandlingsmuligheder der er.

Jeg sætter min lid til Jesus, som styrker mig hver dag, og jeg har ikke mistet modet.

Torkild fortæller:
Jeg må være ærlig at sige, at Tabithas situation slog mig helt ud. Det er nok meget menneskeligt at spørge: ”Gud, hvor er du i alt det her?” Da jeg skulle i gang med at lave dette nyhedsbrev, kunne jeg slet ikke finde ud af, hvordan jeg skulle gribe det an. Nogle gange bekymrer man sig for meget, men Gud har styr på det. Vores danske nyhedsbrevsteam tilbød sin hjælp, så vi til trods for al modgangen kan få delt de seneste nyheder med jer, kære venner.

I mandags skulle Tabitha udskrives fra hospitalet og samme dag var jeg desværre så uheldig at snuble i en haveslange! Jeg faldt og brækkede mit ene skulderblad og måtte på hospitalet. Der er et humoristisk ordsprog: ”Kun en tåbe frygter ikke haven!”, og det har jeg så også fået at mærke. Derfor er armen nu i en slynge, og jeg skal give den ro i nogle uger. Det var en streg i regningen, for Tabitha har brug for min hjælp, og der er mange ting, jeg gerne ville udrette, mens jeg er i Danmark. Men jeg må acceptere, at jeg nu er sat i pauseposition, og beder om, at jeg må finde ro i situationen.

Bed for os
I denne situation føler vi en stor afmagt, samtidig med, at vi er fortrøstningsfulde, for vi ved, at vore liv er i Jesu hænder. Vi klynger os til ordene fra Salmernes
Bog 118;17: ”Du skal ikke dø, men leve og fortælle om Herrens gerninger.”

Vi vil virkelig værdsætte, om du vil være med til at bede for os. Bed for helbredelse, bed om, at Guds vilje må ske.

Kærlig hilsen og Guds fred
Tabitha og Torkild

WP_Post Object ( [ID] => 5868 [post_author] => 3 [post_date] => 2026-04-02 11:51:21 [post_date_gmt] => 2026-04-02 09:51:21 [post_content] => Kære elskede venner Nu er det påske, hvor vi plejer at sende et nyhedsbrev ud, men vi blevet rykket ud af de vante rammer. Tabitha fortæller: Vi havde planlagt at komme til Danmark her i april på møderejse, men måtte ændre vores planer og aflyse denne tur rundt i landet. Jeg havde gået med nogle voldsomme smerter i den ene hofte, og foretrak at komme i behandling i det danske sundhedssystem. Lægen i Tanzania mente, det var noget slidgigt, så jeg forestillede mig, at jeg skulle have en ny hofte for at få det godt igen. Smerterne var dog så voldsomme, at jeg fik et morfinpræparat for at lindre dem. Desværre kunne jeg ikke tåle medicinen, så jeg blev voldsomt syg med opkastning. Det var derfor en meget syg og afkræftet Tabitha, der landede i Danmark den 26. februar. Det var den længste flyvetur, jeg nogensinde har haft til Danmark. Jeg kunne ikke finde ro nogen steder, men måtte bare bide smerterne i mig. Marts måned gik med at komme til undersøgelser på ortopædkirurgisk med henblik på at få en hofteprotese. I den forbindelse fik jeg til sidst en MR-scanning, og i sidste uge kom resultatet: Årsagen til smerterne er ikke slidgigt, men kræft. Billederne viste, at kræften har spredt sig til maveregionen, lungerne, ryggen og videre ud i knoglerne. Jeg troede, jeg skulle have en ny hofte, så det var virkelig et stort chok at få den besked. Lægerne kan konstatere, at kræften har udviklet sig over lang tid. De er stadig i gang med udredningen. Først efter yderligere en CT-scanning efter påske kan de præcist sige, hvilken type kræft det er, og hvilke behandlingsmuligheder der er. Jeg sætter min lid til Jesus, som styrker mig hver dag, og jeg har ikke mistet modet. Torkild fortæller: Jeg må være ærlig at sige, at Tabithas situation slog mig helt ud. Det er nok meget menneskeligt at spørge: ”Gud, hvor er du i alt det her?” Da jeg skulle i gang med at lave dette nyhedsbrev, kunne jeg slet ikke finde ud af, hvordan jeg skulle gribe det an. Nogle gange bekymrer man sig for meget, men Gud har styr på det. Vores danske nyhedsbrevsteam tilbød sin hjælp, så vi til trods for al modgangen kan få delt de seneste nyheder med jer, kære venner. I mandags skulle Tabitha udskrives fra hospitalet og samme dag var jeg desværre så uheldig at snuble i en haveslange! Jeg faldt og brækkede mit ene skulderblad og måtte på hospitalet. Der er et humoristisk ordsprog: ”Kun en tåbe frygter ikke haven!”, og det har jeg så også fået at mærke. Derfor er armen nu i en slynge, og jeg skal give den ro i nogle uger. Det var en streg i regningen, for Tabitha har brug for min hjælp, og der er mange ting, jeg gerne ville udrette, mens jeg er i Danmark. Men jeg må acceptere, at jeg nu er sat i pauseposition, og beder om, at jeg må finde ro i situationen. Bed for os I denne situation føler vi en stor afmagt, samtidig med, at vi er fortrøstningsfulde, for vi ved, at vore liv er i Jesu hænder. Vi klynger os til ordene fra Salmernes Bog 118;17: ”Du skal ikke dø, men leve og fortælle om Herrens gerninger.” Vi vil virkelig værdsætte, om du vil være med til at bede for os. Bed for helbredelse, bed om, at Guds vilje må ske. Kærlig hilsen og Guds fred Tabitha og Torkild

[post_title] => Rykket ud af vante rammer [post_excerpt] => [post_status] => publish [comment_status] => closed [ping_status] => open [post_password] => [post_name] => rykket-ud-af-vante-rammer [to_ping] => [pinged] => [post_modified] => 2026-04-29 12:26:35 [post_modified_gmt] => 2026-04-29 10:26:35 [post_content_filtered] => [post_parent] => 0 [guid] => https://mission-tanzania.dk/?p=5868 [menu_order] => 0 [post_type] => post [post_mime_type] => [comment_count] => 0 [filter] => raw [post_title_ml] => Rykket ud af vante rammer [post_title_langs] => Array ( [da] => 1 [en] => 1 ) )

Tanzania

Sidste nyt

Seneste blogindlæg

Kategorier

Arkiver