Jeg har sådan en lyst til at fortælle jer om jordens lykkeligste dreng, der hedder Longida og er 9 år.
Han er søn af moderen med trillingerne fra masaiområdet i Matale. Longida er født med meget skæve ben, og gik med stok, da han var meget gangbesværet.
Vi fik ham med til Arusha, hvor han blev indlagt på ”Plaster House”, et hospital, som tager sig af børn med forskellige handicap. Longida blev opereret i begge knæ, og derefter var benene i gips i nogle uger. Efter han fik gipsen af, blev behandlingen afsluttet med et genoptræningsforløb.
Nu kan han gå, løbe og endda spille fodbold. Han har netop været her på besøg, og jeg må indrømme, at jeg græd af glæde sammen med drengen. Jeg har aldrig set en dreng så glad. Han smilede og ville gerne give et stort kram som tak
Da han blev indlagt på hospitalet, kunne han kun tale sit stammesprog. Efter knap tre måneder på ”Plaster House” taler han nu flydende swahili, så vi selv kan føre en samtale med ham. Han har taget på i vægt, da han fik god mad, mens han var indlagt. På ”Plaster House” blev der holdt børnemøder for børnene, og det var en stor oplevelse for os at høre, hvordan børnene sang og priste Gud.
En anden lille pige ved navn Miriam var under et år, da vi mødte hende og moderen første gang. Moderen var dybt ulykkelig, fordi hendes lille pige var født med klumpfødder (se billedet).
Også denne pige fik vi ind på ”Plaster House”, hvor de tager sig kærligt af hende. Hun har fået begge fødder opereret og i skrivende stund er benene i gips. Da denne familie bor tæt på ”Plaster House”, har de fået lov til at have pigen hjemme, mens benene er i gips.
Vi er så lykkelige og taknemmelige, hver gang vi får lov til at give sådanne handicappede børn en ny fremtid. Det kommer til at betyde så meget for dem. Disse børn, og deres familier, oplever Guds kærlighed og omsorg helt bogstaveligt.
Det er vores datter Mirjam, som har skabt kontakten til ”Plaster House”, da hun er venner med det amerikanske ægtepar, som leder arbejdet der.
Knuser fra Tabitha.
