Torkild har været på en 9 dages tur på en børnekampagne, en tur på i alt 1300 km. tur/retur. De besøgte en landsby kaldet Mlowa, der ligger mellem Dodoma og Iringa. Tænk de har kørt hele denne strækning uden en eneste punktering, hvilket må siges at høre til sjældenheder.
De oplevede en af de bedste børnekampagner nogensinde. Kirken som inviterede dem har kun 14 med-lemmer, men vi tror at denne kampagne, kommer til at betyde utrolig meget for den lille kirke fremover.
Vi hørte bl.a. lokalbefolkningen i landsbyen sige: ”Det er utroligt at sådan en lille og fattig kirke har været i stand til at arrangere sådanne møder, det er noget vi aldrig før har oplevet”.
Allerede den første dag under børnemødet kom en ung mand frem, fordi han ønskede at blive frelst. Det kunne ikke vente til næste dag, for han var virkelig i synde nød og han bøjede knæ i græsset og præsten bad frelses bønnen sammen med ham.
Om aftenen samme dag efter filmen kom der yderligere 5 unge mennesker, som ønskede at modtage Jesus.
Dagen efter kom der fire secondary skoleelever som ønskede at blive kristne og sådan skete der noget fantastisk hver dag.
Om søndagen til gudstjenesten var der en ung pige fra gæstehuset, hvor Torkild og teamet boede under kampagnen. Hun stod frem i kirken og sagde: ”Jeg ønsker at give mig liv til Jesus og tilhøre ham”.
Sådanne oplevelser giver nyt mod, når det gælder at forkynde evangeliet i afsidesliggende landsbyer.
På billedet foran deres fattige kirke, ser i alle de unge mennesker, som havde taget imod Jesus i ugens løb og hvor blev vi glade for at se de var kommet til gudstjenesten søndag formiddag.
Kirken er lille og virkelig meget primitivt, så som I kan se er kirken overfyldt søndag formiddag, skønt! Jesus skal have al æren.
De er i gang med at bygge en ny lidt større kirke og Torkild ville så gerne om vi kunne samle penge ind til tagpladerne, da de allerede har tømmeret, men ingen penge til tagplader.
Hvis der skulle være nogen som føler for at hjælpe med at give et beløb til tagplader, så kan man sende pengene til vores missionskonto:
Reg. Nr. 9712 – Kontonr. 07 41 79 30 75 og øremærke dem ”tagplader”
En tagplade koster 65,- kr. og der skal ca. 40 tagplader til at dække hele kirken.
Jeg må indrømme at jeg selv beundrer Torkild, fordi han kan holde ud at rejse så meget, for han tager af sted igen og igen, og de bor under virkelig fattige forhold.
Jeg ved at når Torkild kommer hjem fra de lange ture, så er han træt og behøver at hvile inden han skal af sted på næste tur.
Vi har nogle i Danmark som syer fine kjoler og bluser til børnene i Afrika. Torkild tager gerne en portion af dem med på hver børnekampagne, prøv at se børnene før og efter. Børnene bliver så glade og ikke mindst forældrene.
Tusind tak for jeres forbøn for os og arbejdet, det er så opmuntrende at vide I står sammen med os.
Kærlig Hilsen
Tabitha og Torkild