Tanzania

Siden sidste nyhedsbrev har vi haft flere børnekampagner. Vi har mange stående invitationer, og rejser så meget, som vi har kræfter og kapacitet til.
 
I landsbyerne oplever vi, at der er et stort behov blandt både børn og voksne for, at Guds ord bliver forkyndt. De fleste lever under meget fattige forhold. Det ses tydeligt på de mange faldefærdige jordhytter og huse. Under den seneste børnekampagne boede vi på et gæstehus, hvor det var meget beskidt og ulækkert. Der var intet loft i værelset, hvor Torkild skulle sove, og der var fyldt med flagermus, som svinede det hele til. Torkild startede med at stille sengen på højkant op ad væggen, for madrassen lugtede ganske enkelt forfærdeligt. Han havde et lille telt med, som han i stedet stillede op, og til alt held havde han taget en madras med hjemmefra. Vi havde heldigvis også et stykke presenning med, som blev spændt ud over rummet, så det fungerede som et midlertidigt loft. På den måde blev han fri for ekskrementer fra flagermusene.
 
Om lørdagen gik vi rundt i landsbyen for at hilse på befolkningen. Torkild fik mange gode oplevelser, og blev taget godt imod – især da de fandt ud af, at han talte deres sprog. På denne rundtur overværede vi en hjemmeslagtning af en gris. Torkild kunne også fortælle dem, at han som ung havde kørt rigtig mange grise til slagterierne i Danmark. Det syntes de var spændende at høre om.
 
På vejen tilbage til gæstehuset mødte vi en ung pige fra nabolaget. Hun kravlede straks op i et papajatræ for at plukke en moden papaja, som vi skulle have som gave. Den smagte så godt med lidt citronsaft på.
 
Vi oplevede, at sådan en gåtur rundt i landsbyen betød meget mere end en lang prædiken.
 
På den seneste børnekampagne oplevede vi noget helt fantastisk. Allerede første dag efter børnemødet kom fem voksne hen til præsten, og ønskede at blive bedt med til frelse. Det var virkelig stort for os alle i teamet – vi blev så glade. Landsbyen, vi besøgte, er kendt for at være under stærk indflydelse af generationers afgudsdyrkelse. Det gav sig tydeligt til kende ved alle de forskellige ritualer og traditioner, som mange i landsbyen stadig praktiserede. Præsten havde fortalt os om, hvor svært det er for kirken at bryde dette mørke, at folk er helt låst fast i trældom. På grund af de mange børn, der kom til møderne, blev forældrenes interesse også vakt, og hver dag kom flere af dem for at lytte.
 
Lørdag efter mødet kom præstens datter, strålende som en sol, sammen med to af sine veninder fra skolen. De to piger ønskede at blive kristne. Det var en stor oplevelse for os at se deres beslutsomhed.
 
Ja, det blev ugens højdepunkt, og vore hjerter blev fyldt af tak til Jesus. Søndag formiddag kom de to piger til gudstjenesten iklædt deres fineste søndagstøj. De fik hver et Nyt Testamente, som de blev så glade for.
 
Kirkens medlemmer var meget glade og taknemmelige til Jesus, for der var ti mennesker, som var blevet personligt kristne under børnekampagnen. De kom og deltog i gudstjenesten i kirken søndag formiddag. Al ære til Jesus. Det viser os, at Hans ord aldrig vender tomt tilbage. Vi takker Jesus for alle både børn og voksne som har givet deres liv til Jesus, efter de har hørt evangeliet.