Kære venner.
Vi har netop besøgt en ekstrem fattig familie. De bor kun 19. km fra hvor vi bor og det virker næsten uvirkeligt, at nogen bor under så kummerlige forhold.
Vores præst fortalte os om denne familie og bad os tage ud og besøge dem i håb om, at vi kan hjælpe dem.
Det er en familie med 7 børn. Den ældste er ikke med på billedet, da han bor hos noget andet familie og går i sec. skole. Den yngste er en baby på kun 3 uger.
Nogle kristne har samlet penge ind til familien, så de kunne få et bedre sted at bo (jordhytte). De flyttede ind i huset for ca. en uge siden.
Ugen før de flyttede havde de haft en skrækkelig oplevelse. Der var kommet en stor slange ind i hytten, som sad oppe ved loftet og kravlede ned på gulvet da manden slog efter den. Nede på gulvet lå alle børnene og sov, så manden råbte og skreg og fik børnene vækket og jaget ud og så slog han slangen ihjel. Men det havde været en rigtig uhyggelig oplevelse for familien. Deres gamle hytte var så utæt, så det var nemt for slanger og andet kryb at komme ind.
Se lige deres toilet, som også bliver anvendt til at tage et bad (hvis de overhovedet får bad). Især en af drengene var helt askegrå, da der er tørke i området og jorden er som pulver og det støver meget.
De ejer ingen møbler overhovedet kun 4 spande, som vi kunne sidde på. Det var hvad der var af møbler i stuen.
De havde en smal seng på hvert værelse. Faderen sov sammen med drengene i den ene seng og moderen med pigerne. Der var ingen madrasser i sengene, så de sover direkte på sengebunden.
Manden var meget stille og sagde næsten ingenting. Vi troede i starten at han fejlede noget, men vi tror nærmere at det er en depression.
Men da manden så hvad vi havde med i bilen til dem, livede han helt op og begyndte at snakke.
Vi havde taget 100 kg. majs med, samt noget ris, sukker og bønner. De troede ikke deres egne øjne, da de så at der var mad til dem.
Selv de helt små hjalp til med at bære. Vi kunne ikke køre op til deres hytte, så vi måtte parkere bilen et stykke derfra og gå resten af vejen.
Da vi kom op til hytten igen, skyndte drengene sig at finde brænde, for nu skulle der laves mad på åbent bål. Det var så tydeligt at se, hvor sultne de var. Vand havde de heller ikke, det skulle hentes et godt stykke fra deres hus.
Vi kunne godt tænke os at hjælpe denne familie med 2 køjesenge og 6 madrasser, samt nogle tæpper.
Skoleuniformer og sko til de tre store børn, som går i en kommuneskole.
En sæk majs koster 275 kr.
En køjeseng koster 700 kr. 2×700= 1400 kr.
En madras koster 250 kr. 6×250= 1500 kr.
Et tæppe 45 kr. x 7 = 315 kr.
Skoleuniform og sko til et barn koster ca. 200 kr. Til tre børn bliver det 3×200=600 kr.
Dette er en familie, som vi gerne vil hjælpe.
Vi er meget rørte over denne situation og håber vi kan give dem et løft til at komme videre.
Hvis der er nogle som har lyst at hjælpe os igen, så kan I sende pengene til vores missionskonto og pengene er fradragsberettiget, hvis du sender dit personnr. til vores kasser, får du fradrag.
Hvis Willy vores kasser allerede har fået din person nummer går det automatisk, at det bliver trukket fra.
Mailadressen: Betania Kirkecenters Ydremission, Willy Højgård: ymission@betania.dk
Bankkontonr: Reg. Nr. 9712 Kontonr. 07 41 79 30 75
Mobil pay nr. 16822
Øremærk pengene MBU TZ ”fattig familie”.
Hvis du ønsker at være med så send os en mail og vi vil gå i gang med det samme.
Kærlig hilsen og knuser fra
Torkild og Tabitha..
The last part of the distance was a small, red dirt road that twisted among the banana plantations. At the end of the very steep road was the house where they lived. House may be an exaggeration because Johnson and his uncle share a room of 7-8 m2. The room is at the end of a hen house and there is just one building. There is no ceiling in the room next to the hen house. The smell was tough and we thought, “How can they sleep in that stench?”
Johnson has no parents. When he was little his mother died and his father died in November of last year. Johnson is an only child and his uncle is the only relative left.
Besides these challenges, Johnson has a handicap. There was an accident in his home when he was little. The housemaid had put a pot on the fireplace and left it to go outside. Johnson just learned to crawl. He moved himself to the fireplace and crabbed the handle of the pot with both hands. On his left hand his little fingers melted away at the extreme heat and his right hand is very damaged as well.
Although he lost his fingers Johnson is a competent writer and has a beautiful handwriting. He retained his thumb and most of the index finger on his right hand so he can hold a pencil.
Johnson seems to be a nice boy and is a very good student. But after his father died there is no one to pay his tuition. Without school fees he cannot continue classes as the uncle can barely make ends meet. That was very evident when we visited their home.
We have met with Johnson and his uncle again to hear about Johnson’s wishes for the future. In faith we have sent him on to Secondary school. He will be 18 years in July and has two more years before he graduates. If anyone reading this would like to help support his education there is a need for DKK 6,000 per year for this.
